IDA skal fortsat have en høj faglig profil

Vi skal ruste det danske samfund, den enkelte dansker og den enkelte virksomhed til at klare udfordringerne fra en stadig mere åben international økonomi. Vi skal konkurrere på viden og Danmark skal være et førende vidensamfund.

Ovenstående mål er nok noget alle politiske partier og danskere enige om, selvom alle måske ikke er enige i midlerne.

I en tid med krise og virksomhedslukninger mv. kan det være svært at holde "en høj cigarføring", når det drejer sig om Danmarks fremtid i den store verden. Vi har virksomheder, der lukker og der er i dag ca. 10 % af de nyuddannede ingeniører, som er uden jobs, og 3-4 % af øvrige ingeniører har også besværligheder. Kan vi gøre noget ved det? Vi tør godt bruge de amerikanske ord og sige: ‚”yes we can‚” For det skal vi!

Ingeniørerne skal være på forkant af de udfordringer, der nu tegner sig. Det stiller krav til at vi fastholder og udbygger vor viden om naturvidenskab og teknologi. Danske ingeniører og virksomheder indenfor mange teknologiske områder har stort ‚”know how” om etablering og drift af komplekse systemer og anlæg. Det gælder på områder som energi-, miljø-, klimateknologi, og bygge/anlæg og infrastruktur. Områder som vedvarende energi, bioteknologi, velfærdsteknologi og andre melder sig nu med øget styrke.

  • IDA skal bidrage til at fastholde og udbygge den troværdighed, der står om dansk ingeniørfaglighed, såvel i lille Danmark som i den store verden. Her udgør IDAs fagtekniske fora vigtige netværk, som bør støttes og udbygges.

  • IDA skal støtte op om øget satsning på forskning og udvikling på det naturvidenskabelige og teknologiske område. Det gælder såvel den grundvidenskabelige forskning som den mere strategisk prægede udvikling og forskning.

  • IDA skal presse på for at sikre opprioritering af uddannelser i naturvidenskab og sproglige færdigheder fra folkeskole niveau og opefter. Et godt initiativ er her IAKs støtte til ansættelse af ingeniører som naturvidenskabelige faglærere og gymnasielærere.

  • IDA skal ikke mindst være med til at højne de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser på slutniveau.

  • IDA skal fortsat blande sig i samfundsdebatten, når det drejer sig om disse væsentlige spørgsmål.

Disse holdninger og temaer kan du være med til at fremme i IDA, hvis du støtter PLI.